JA.
DA.
I min biks kan man.
I min biks skal man.
Man kan ikke være sur, ked af det, bekymret eller stresset i det øjeblik, du slipper kontrollen og skråler med på en sang. Eller danser fjollet rundt i stuen mens du skråler med på sangen.
Du slår også flere fluer med eet smæk.
Først og fremmest så bevæger du dig. -hvilket hjælper kroppen til at brænde dine stresshormoner af.
Så stiger humøret.
Og endofiner bliver frigivet og sendt ud i kroppen, hvilket også har en indflydelse på stress.
Dit batteri bliver ladet op. Du gør noget, der giver dig energi, og dermed sætter du noget ind på din energi-konto.
Så lidt skal der nogen gange til.
Men det skal gøres.
Det er ikke noget at tænke på det. Eller at vide, at man skal gøre det.
Du skal gøre det.
At grine, synge og lidt viden om endofiner er en del af et stressvejledningsforløb her.
Alene det at sidde og smile ved tanken om det udløser endofiner.
Så grin bare af mig.
Jeg vil gøre meget, for at hjælpe dig videre. Også danse fjollet rundt. Og optage det på video. Og offentliggøre det på de sociale medier.
Jeg gjorde det i dag.
Jeg er nødt til også at VISE, at jeg går vejen selv. Eller med dig.
Skal jeg være helt ærlig, så blev jeg ret glad og meget lettet, da kommentarerne udelukket var glæde, grin og kærlighed.
Skal jeg være endnu mere ærlig, så havde jeg et øjeblik eller to (efter at jeg havde offentliggjort videoen) hvor jeg fortrød et lille bitte øjeblik.
Jeg bevægede mig på kanten af min comfortzone.
Men det er et andet kapitel.
Skru op for musikken. Syng eller skrål med på sangen. Dans hvis det er muligt. Også selvom det er midt i opvasken, madlavningen eller vasketøjet.
GØR DET.
Det virker.
Annette
